fbpx
Annonce

Hvad skal Barca gøre med Arthur?

Rune Stentoft Arlbjørn - 30.07.20

© Getty Images
// Arthur

I mandags, da spillerne skulle vende tilbage efter deres korte ferie, så dukkede Arthur ikke op. Han befinder sig hjemme i Brasilien og han vil ikke tilbage til Barca. Spørgsmålet er hvad catalanerne skal stille op med brasilianeren?

Arthur er indebrændt på Barca over den måde klubben har behandlet ham på. Hans helt store ønske er at få ophævet kontrakten med Barca, da han ikke længere ønsker at spille for klubben. Måske det vil være den bedste løsning.

Siden skiftet til Juventus blev officielt har Arthur ikke spillet et eneste minut og spørgmålet er også om Setién overhovedet har tænkt sig at benytte midtbanespilleren i Champions League. Ud fra mængden af spilletid efter skiftet til Juve at dømme, så ser det ikke sådan ud.

Hvorfor skulle Barca så holde på en spiller, der ikke ser ud til at spille mere for klubben? En grund kan være, at Barca er tyndt besat på midten mod Napoli, da Vidal og Busquets har karantæne. Mod Napoli har Barca således kun Rakitic, De Jong, Sergi Roberto og Riqui Puig udover Arthur til midtbanen.

At Arthur ikke har spillet siden skiftet til Juve, er da også en af hans argumenter for, at han bliver i Brasilien. Han skulle sågar angiveligt være af den overbevisning, at der er udstukket ordre fra ledelsen til Setién om ikke at bruge ham.

Barca har tilsyneladende tænkt sig at straffe Arthur økonomisk, fordi han ikke er vendt tilbage i tide. Han skulle være tilbage i mandags. En økonomisk straf synes også den eneste mulighed Barca kan benytte sig af, for de kan ikke tvinge brasilianeren tilbage.

Dermed peger det hele på en løsning og det er en ophævelse af kontrakten. Det er det Arthur ønsker, og spørgsmålet er, om det ikke er løsningen, som vil være bedst for alle parter. Hvis Barca tvinger Arthur tilbage, så risikerer det at skabe dårlig stemning i truppen.

.:FORSIDE:.