fbpx
Annonce

Hvad lavede Umtiti på Emirates Stadium i London?

FCBARCELONA.DK - 03.01.20

© Getty Images
// Umtiti

Rygterne om at Samuel Umtiti er på vej til Premier League har fået ekstra næring, efter at franskmanden blev set onsdag aften i London, hvor han overværede kampen mellem Arsenal og Manchester United.

Barcas spillere havde fri den 1. januar og det unyttede Samuel Umtiti til en hurtig smuttur til London, hvor han sad på tilskuerpladserne på Emirates Stadium i London, da Arsenal tog imod Manchester United, et opgør der sluttede 2-0 til hjemmeholdet.

Det har straks sat gang i nye spekulationer, for hvad var baggrunden for besøget? Var det måske fordi han ville danne sig et indtryk af enten Arsenal eller Manchester United, der begge har været sat i forbindelse med den franske forsvarsspiller på rygtebørsen.

Mest varme er rygterne om Arsenal, hvor holdets nye træner Mikel Arteta, har brug for at styrke sit holds defensiv i en problemfyldt sæson.

Givet er det i hvert fald, at Umtiti lever en noget anonym tilværelse i Barca, hvor han er blevet overhalet af sin landsmand Clement Lenglet. Det har betydet markant mindre spilletid, hvilket kan få Umtiti til at søge væk - måske til London.

.:FORSIDE:.