Her vises Messis åbningskamp ved Copa América

FCBARCELONA.DK - 15.06.19

© Getty Images

Copa América er blevet skudt i gang og natten til lørdag var Coutinho og det brasilianske landshold i aktion, da de slog Bolivia med 3-0. I nat er det så Messi og Argentina, som spiller mod Colombia og kampen sendes direkte i dansk tv.

Der er et særdeles skarpt fokus på verdens bedste fodboldspiller, Lionel Messi, når han i aften tager hul på Copa América med det argentinske landshold. Argentina er blevet placeret i gruppe B sammen med Colombia, Paraguay og Qatar.

I aften spiller Messi og landholdskammeraterne så den første kamp, når man møder Colombia. Her får man det første fingerpeg om, hvor vidt Argentina ser ud til at have niveauet til at gå hele vejen.

Kampen mellem Argentina og Colombia fløjtes i gang ved midnat og kan ses direkte på TV3 Sport med optakt allerede en time inden kampstart i aften fra klokken 23.00.

.:FORSIDE:.