fbpx

Barca præsenterer det nye trænerteam uden Thiago

Anders Lang Jensen - 14.07.24

© FC Barcelona
// Hansi Flick
 


Den tidligere Barca-spiller Thiago har været rygtet til Barca som assistent for Hansi Flick, og Thiago har selv været til stede ved træningen. I går blev trænerstaben officielt præsenteret og her var Thiago ikke at finde.

I den seneste uges tid har det lignet en kendsgerning, at Thiago ville blive en del af tyske Hansi Flicks trænerteam i Barca. Flick har presset på for at få Thiago til at takke ja til rollen, men endnu mangler en officiel udmelding.

vinterbok25



Spørgsmålet er derfor nu, om Thiago i sidste ende har valgt at afvise en rolle i Flicks stab. Lørdag har Barca nemlig officielt præsenteret den nye trænerstab for førsteholdet. Her får Hansi Flick otte andre i sit team.

Det drejer sig om assistenttrænerne Marcus Sorg, Toni Tapalovic og Heiko Westermann, målmandstræner José Ramon De la Fuente samt de fysiske trænere Julio Tous, Pepe Conde, Rafa Maldonado og Germán Fernández.

Der kan stadig ske ændringer, så Thiago kan blive en del af trænerteamet, men det er besynderligt, at klubben først nu har præsenteret den otte mand store trænerstab under Hansi Flick, en håndfuld dage efter at pre-season ellers begyndte onsdag.

flick2

.:FORSIDE:.