fbpx
Annonce

Her er forklaringen på Barcas meget lave løngrænse

FCBARCELONA.DK - 30.09.21

// La Liga

I går meldte La Liga ud hvilken lønsum de enkelte klubber må ligge på og her skabte det stor opmærksomhed, at Barca falder til voldsomme 97 mio. euro, langt fra hvad de bruger i dag og meget langt fra tidligere år.

Barcas nye maksimale lønbudget er på 97 mio. euro, hvor de i sidste sæson lå på 383 mio. euro og i 2019/20 sæsonen på 671 mio. euro. Det fald er nærmest surrealisk og fuldstændig umuligt at leve op til, for de nuværende lønninger ligger angiveligt tæt på 400 mio. euro.

Artiklen fortsætter under annoncen
article stol


La Liga reglerne siger, at lønningerne maksimalt må udgøre 70% af sæsonens indtægter. Barcas budgetterede indtægter i denne sæson er på 765 mio. euro og det giver en en øvre løngrænse på 532 mio. euro, altså langt over denne sæsons 400 mio. euro. Men hvorfor siger La Liga så, at grænsen er på blot 97 mio. euro?

Her skal man kigge på Barcas gæld og den er massiv. Barca har tidligere købt mange spillere på kredit, som de stadig ikke har betalt fuldt af på og udgiften til det skal også medregnes. Her er Barca markant hårdest ramt i ligaen og det skyldes altså fortidens synder under den tidligere præsident Josep Maria Bartomeu.

At tallet er så lavt som 97 mio. euro viser hvor alvorlig den økonomiske krise er i klubben. Det bliver ikke i denne sæson, at Barcas lønbudget kommer indenfor den tilladte zone.

La Liga kan ikke tvinge Barca til at sælge spillere, men de stiller krav til forstærkninger, så længe lønreglerne ikke overholdes. Det kan gøre det svært hente nye spillere, specielt i januars transfervindue om nogle få måneder.

Artiklen fortsætter under annoncen


La Liga har dog den regel der hedder 1:4, når man ikke overholder lønreglerne. Det betyder at en klub kan øge lønningerne til en ny spiller, hvis man samtidig sparer fire gange beløbet ved at sige farvel til andre spillere, eller at en eller flere spillere går ned i løn. Det så man eksempler på i sommer, f.eks. da Piqués lønnedgang gav mulighed for at indskrive Memphis og Eric Garciá. Hvis Barca skiller sig af med løntunge spillere til januar, f.eks. Umtiti eller Coutinho, vil det skabe plads til forstærkninger, men ellers ikke.

Derfor er en stor klods om benet på Barca med de blot 97 mio. euro i løngrænse og det kan altså få konsekvenser for klubbens muligheder for at forstærke sig de kommende år.

.:FORSIDE:.