Her er dagens program inden kampen mod United

FCBARCELONA.DK - 15.04.19

© Getty Images

I morgen aften gælder det returkampen mellem Barca og Manchester United, men allerede i dag får opgøret en enorm fokus. Se her hvordan dagen kommer til at forløbe op til det vigtige opgør.

Det er to af Europas mest historiske klubber der slås om en plads i Champions League semifinalen. Det kan ikke undgå at skabe en masse opmærksomhed, også i dag, dagen inden kampen.

Som altid holdes der pressemøder, hvor træneren og en udvalgt spiller møder frem. For Barcas vedkommende får Ernesto Valverde denne gang selskab af Ter Stegen, mens Ole Gunnar Solskjær møder op med en endnu ikke udpeget United-spiller.

Barcas pressemøde skydes i gang kl. 15.45, hvor det først er Ter Stegen der er på. Klokken bliver nok lidt over 16, når Valverde overtager stolen. Kl. 17.15 er så englændernes tur til at møde pressen.

United træner på Camp Nou umiddelbart efter pressemødet kl. 18.00, mens Barca træner kl. 19.00 i de hjemmevante forhold i Ciutat Esportiva. Et par timer senere forventes det, at Valverde offentliggør den trup, han udtager til kampen.

.:FORSIDE:.