fbpx
Annonce

Hektisk genopstart begynder at sætte sine spor

FCBARCELONA.DK - 19.06.20

© Getty Images
// Coronavirus

Da man startede op med træningen efter coronapausen og relativt kort tid efter begyndte at spille kampe, var der frygt for om spillerne reelt var klar. Nu begynder bekymringerne at blive til virkelighed i Barcelona.

Efter to måneders isolation derhjemme, hvor Barcas spillere måtte holde formen ved lige i hjemmet, begyndte man i maj måned at træne igen, men kun individuelt, dernæst i grupper, for til sidst at kunne træne sammen alle sammen.

Det var først den 1. juni at Quique Setién kunne træne med alle sine spillere samlet, altså for mindre end tre uger siden. Det er en lille uge siden at Barca så spillede sin første kamp efter coronapausen.

Da spillerne så småt begyndte at vende tilbage, blev der udtrykt bekymring for, om en for hekstisk opstart ville medføre flere skader end normalt, på grund af den lange pause. Nu må man i Barcelona konstatere, at frygten var reel.

Allerede i den tidlige fase af træningen var der problemer. Umtiti og Messi var blandt de først der oplevede mindre skader og siden fulgte flere spillere. Ansu Fati og Griezmann har også følt skavanker og i går blev Sergi Roberto og De Jong meldt ude.

Der er næppe tvivl om, at det er den bratte tilbagevenden der nu sætter sine spor og det risikerer at fortsætte på samme måde. For udover den hurtige opstart, skal der spilles kampe stort set hver tredje dag i seks uger. Her bliver spillerne hårdt belastet og så kan der komme flere skader.

Det gælder også andre hold, men Barca er hæmmet af den kendsgerning, af holdet har en meget smal trup på blot 19 spillere, hvor Dembélé er ude resten af sæsonen. Med den smalle trup begrænses Setiéns muligheder for at dosere sine spillere og det vil belaste dem.

Derfor er Barcas trænerstab under et maksimalt pres. På den ene side skal spillerne træne hårdt for at finde kampformen, på den anden side må de ikke blive overbelastet. Det er en svær balancegang og det er ikke startet for godt efter den første uge med kampe.

.:FORSIDE:.