fbpx

Hector Fort overstrålede Gerard Martín

FCBARCELONA.DK - 24.11.24

 


Hansi Flick valgte at spare Alejandro Balde mod Celta og i hans sted startede Gerard Martín på venstre back. Det blev ikke den store succes og derfor kom Hector Fort ind efter pausen, hvor han efterlod sig et godt indtryk.

Balde var med i truppen mod Celta, men slæber rundt på lidt småskavanker. Derfor valgte Flick at se helt bort fra catalaneren, der ellers betragtes som sikker starter. Hans naturlige afløser Gerard Martín fik dermed en sjælden plads fra start.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Det blev dog ingen succes, for Martín virkede både rådvild og overgeaeret. Det skal dog siges, at han var involveret i et par vigtige defensive situationer, hvor han forhindrede Celta i at score, først med en blokering af et skud på en stor chance og dernæst ved at løbe Aspas op på en friløber og pille bolden fra ham.

Martín var samtidig heldig med ikke at blive vist ud, for dommeren burde nok have givet ham hans andet gule kort efter en tackling bagfra, men han slap. Det lignede en gave fra dommeren og Celtas anfører Iago Aspas var rasende og det samme var resten af Estadio de Balaidos.

Hans Flick valgte at tage Gerard Martín ude i pausen og i stedet blev Hector Fort sendt på banen. Han er højrebenet og spiller nornalt højre back, men er ikke uvant med modsatte side.

Hector Fort viste straks gode takter, med sikkert spil og gode beslutninger. Han virkede lagt mere farlig en Gerard Martín og også i defensiven leverede Fort på et godt niveau.

Fort overstrålede klart Gerard Martín og dermed bliver det spændende at se, hvem der næste gang er i spil til at aflaste Alejandro Balde, når han får brug for en pause.

fort2F
© Imago

// Hector Fort // Celta de Vigo // Gerard Martín
.:FORSIDE:.