Héctor Bellerín: 'Vi stoler 100% på Xavi'

Den catalanske forsvarsspiller Hector Bellerín har givet et interview til Catalunya Ràdio, hvor han både talte om sin situation i klubben, indtrykket af Xavi som træner, men også andre emner som racisme og musik.

Den catalanske forsvarsspiller Héctor Bellerín gav for nylig et spændende interview til den catalanske radiostation Catalunya Ràdio, for ud over at tale om fodbold og sin tilbagevenden til Barca, fik man hurtigt indtrykket af, at Bellerín har mange andre interesser udenfor fodboldens verden.

Héctor Bellerín er rent fodboldmæssigt i sin bedste alder, men med sine 27 år har højrebacken alligevel været mere skadet end tilgængelig siden hans ankomst på Camp Nou i sommer. Indtil nu er det blevet til tre kampe i La Liga og to i Champions League, men dét til trods, så er Bellerín ovenud tilfreds med at være vendt tilbage til sin barndomsklub. Håbet er da også bliver forlænget når den udløber til sommer.

’Jeg vil rigtig gerne have min kontrakt med klubben forlænget, for jeg er meget glad her i Barcelona. Fodbold er dog ikke sort eller hvidt og der er mange ting som kan spille ind på klubbens beslutning om at forlænge min kontrakt’ Indledte Bellerín.

’Klubben har hentet mange spillere ind i sommer, men samtidig har man også oplevet mange skader. Det her er et projekt som tager tid og det er helt naturligt at der vil gå tid før resultaterne kommer. Jeg bruger altid eksemplet med Klopp og Guardiola, som heller intet vandt da de ankom til deres respektive klubber i England. Vi stoler 100% på Xavi’ fortsatte catalaneren inden han skiftede emnet over til en anden af hans store passioner, nemlig musik og kultur.

’Forleden dag talte jeg med Pedri og Ferran om musik. Jeg anbefalede dem et par musikgrupper som de kunne prøve at lytte til, for at udvide deres kulturelle musikforståelse. Personligt kan jeg godt lide vores nationale artister og egentligt også den nutidige spanske kunstkultur. Jeg lytter gerne til 80’er disco, jazz, flamenco eller salsa. Det kommer lidt an på situationen eller mit humør’.

Afslutningsvis talte Bellerín omkring sit syn på racismen i Spanien sammenholdt med hvad han oplevede i England og her lavede han en interessant sammenligning imellem London og Barcelona.

’Jeg oplever desværre forsat racisme i vores samfund i dag. Da jeg var i London, så jeg et land som var meget foran Barcelona. Personligt tror jeg at det handler om opdragelse og oplysning og det tænker vi ikke altid over – det er ét af problemerne. Det bør vi blive mere opmærksomme på og at være bevidst om hvordan vi ændre situationen er det første skridt på vejen til at løse dem’ afsluttede han.