Harry Kane: 'Yamal er en fantastisk spiller'
Aamer Al-Khatib - 18.08.25
// Lamine Yamal // Harry Kane
Lamine Yamal fortsætter med at imponere verden over, og nu har engelske Harry Kane tilsluttet sig koret om superlativerne om det catalanske talent. Her fremhævede han særligt hans præstationer i en så ung alder.
Bayern München-stjernen Harry Kane har i et interview med den spanske avis Marca sendt store roser i retning af Barcas unge komet Lamine Yamal. Den engelske angriber fremhævede især den 18-åriges talent og potentiale.
'Han er en fantastisk spiller. Det er utroligt, hvad han præsterer i så ung en alder. Han ser ud til at have en stor fremtid foran sig. Vi må se, om vi møder Barca i år. Jeg er glad på hans vegne – han er en utrolig spiller' sagde han.
Artiklen fortsætter under annoncen
Mens Kane begyndte sæsonen med at løfte et trofæ for Bayern, fik Lamine Yamal også en drømmestart på den nye sæson. Det catalanske talent noterede sig for både mål og assist i Barcas 3-0-sejr over Mallorca i sæsonpremieren lørdag.
Kane, der har spillet adskillige Champions League-sæsoner, pegede desuden på Barca som en af favoritterne til at vinde den prestigefyldte titel i år. 'Jeg tror, denne Champions League bliver som altid. Vi (Bayern, red.) vil være blandt favoritterne, PSG, Real Madrid, Barca, Manchester City, Liverpool… Alle de store hold går efter trofæet' forklarede englænderen.
Det er værd at huske, at Barca og Bayern også stod over for hinanden i sidste sæsons Champions League-ligafase, hvor Barca vandt hele 4-1 – blandt andet takket være et hattrick af Raphinha. Skulle de to giganter krydse klinger igen denne sæson, er der lagt op til endnu en stor fodboldfortælling med både Harry Kane og Lamine Yamal i hovedrollerne.
