Hård kamp om pladserne i det centrale forsvar
FCBARCELONA.DK - 02.06.24
Det bliver spændende at se, hvilke fire centrale forsvarsspillere, som kommer til at være en del af næste sæsons trup. Den udlejede Eric García har haft en formidabel sæson hos Girona, og han kan meget vel skubbe en anden ud.
I denne sæson rådede Xavi over Koundé, Araujo, Andreas Christensen, Martínez og Cubarsí til det centrale forsvar. Dertil kommer, at Eric García vender retur fra Girona efter en flot sæson hos ligaens store overraskelse.
Artiklen fortsætter under annoncen
Dermed vil der være seks centrale forsvarsspillere i truppen og det vil være normalt, kun at have fire. Det kan dog være at Flick ønsker fem, da både Koundé og Garciá også kan spille højre back.
Reelt er Pau Cubarsí nok den eneste der kan føle sig 100% sikker på en plads i truppen til næste sæson. De øvrige spillere har alle i større eller mindre omfang været rygtet væk, hvis det rigtige tilbud skulle komme.
Hansi Flick vælger nok at se Eric Garciá an i sommerens træningskampe og det samme vil nok også gælde Iñigo Martínez. Derefter vil meget også afhænge af, hvilken interesse der måtte være for de enkelte spillere.
Givet er det dog, at alle seks næppe vil være en del af truppen næste sæson. Det handler reelt kun om hvem der rejser.
