fbpx
Annonce

Har VM-slutrunden kostet Umtitis Barca-karriere?

Anders Lang Jensen - 07.11.19

© Getty Images
// Umtiti

Lynhurtigt efter sit skifte til Barca fra franske Lyon i 2016 blev Samuel Umtiti en fast bestanddel af defensiven på Camp Nou, men de sidste par sæsoner har været markant anderledes. Især den samme knæskade volder Umtiti problemer.

Det er blot blevet til én optræden for Barca i denne sæson for Umtiti og skadeshistorikken går efterhånden langt tilbage. På bare de sidste to sæsoner har franskmanden misset sammenlagt 34 kampe for klubben, men det er en statistik, som måske kunne have været undgået.

Sidste sommer anbefalede klubben Samuel Umtiti at gennemgå en operation i det knæ, der voldte ham store problemer. Men samme sommer havde forsvarsspilleren udsigt til en VM-slutrunde i Rusland med Frankrig. Derfor afviste franskmanden angiveligt anbefalingerne fra lægestaben og sagde nej til at gennemgå en operation, der ville have holdt ham ude af den franske VM-trup. Men lige siden hjemkomsten fra slutrunden har Umtiti på ingen måde været den samme spiller.

Ifølge avisen Sport er man i Barca frustrerede og sure på franskmanden over beslutningen sidste sommer. En knæoperation før VM i Rusland havde med stor sandsynlighed gjort knæet stærkere forud for de kommende sæsoner, men i stedet vendte franskmanden hjem med et endnu dårligere knæ.

Ifølge avisen har klubben svært ved at fastslå, hvad man skal stille op med franskmandens fysiske tilstand. Umtiti er igen ude med knæproblemer i øjeblikket, og fremtiden på Camp Nou ligner mere og mere et snarligt overstået kapitel enten til vinter eller i sommerens transfervindue.

.:FORSIDE:.