Det var en glad og rolig Hansi Flick der mødte pressen efter 1-5 sejren over Mallorca på ferieøen. Han glædede sig over holdets præstation og understregede vigtigheden af, at holdet igen vandt efter nogle skuffende resultater.
'Jeg er meget tilfreds med vores præstation, for vi skabte chancer og kunne have scoret flere mål. I pausen talte vi om, hvad vi skulle gøre og jeg er meget glad for de tre point. Vi skabte chancer og scorede mål, så jeg er glad. Jeg kunne lide at holdet kæmpede i alle 90 minutter, men jeg slappede først lidt af da jeg så, at der kun var lagt tre minutter til' indledte Barcas træner.
Her er hvad Hansi Flick også sagde:
Artiklen fortsætter under annoncen
Lamine Yamals betydning:'Han er altid vigtig, for han gør en forskel. Han kunne have scoret et eller to mål, men han spillede godt og lagde en assist. Han har stor kvalitet og vi har brug for ham, men det er ikke kun ham der spillede godt. Det gjorde de andre også'.
Forsvaret:'Vi gjorde det godt i forsvaret, og det er ikke let med den måde vi spiller på. Cubarsí spiller som en erfaren spiller, ligesom Pedri eller Raphinha. Der var mange spillere som kom tilbage ovenpå vores nedtur og det er ikke altid let. Jeg er glad for at Ferran og Frenkie scorede og at Eric er tilbage. Det giver flere muligheder'.
Ferran Torres scorede:'Det er vigtigt for ham at score mål. Lewandowski havde brug for en pause, for vi skal passe på ham. Ferran scorede vores første mål og i dag havde vi ikke brug for Lewandowski'.
Fravalget af Lewandowski:'Skal jeg være ærlig, så var det ikke min plan, at han ikke skulle spille, men jeg havde en fornemmelse og talte med mine assistenter. Jeg overvejede mulighed for at han kunne slappe af, men han har det fint'.
Raphinha tog straffesparket:'Det er op til spillerne selv, hvem der skal sparke. Hvis der er nogle der føler sig komfortable, er det fint med mig. Det er noget vi træner og spillerne vælger mellem dem der er på banen'.
11 offside-kendelser mod Mallorca:'I tæller altid offsides, men det vigtige er, at vi ikke skal løbe tilbage. Jeg forstår ikke hvorfor man venter med at dømme en klar offside som alle kan se'.
Første sejr i fire kampe:'Det er en vigtig sejr på dette tidspunkt af sæsonen. Derfor er vi meget glade. November er fortid. Nu er vi i december'.
© Imago// Mallorca // Hansi Flick