fbpx

Hansi Flick: 'Vi har før klaret os godt uden Lamine'

FCBARCELONA.DK - 24.04.26

 


Hansi Flick har holdt pressemøde forud for udekampen mod Getafe lørdag eftermiddag. Her ærgrede han sig over fraværet af den skadede Lamine Yamal, men understregede også, at holdet før har klaret sig uden ham.

Her er hvad Hansi Flick svarede på inden holdets afrejse til Madrid:

Getafes niveau:
'Hvis man kigger på de seneste ti kampe, ville de ligge nummer to i tabellen. De forsvarer sig rigtig godt og har deres egen filosofi. Det vigtigste er at finde den rette rytme og ikke begå for mange fejl'.

Fraværet af Lamine Yamal:
'Situationen er ikke let for os eller for ham. Han bliver også nødt til at håndtere det og lære af det. Det har været hans første muskelskade, og han er meget fokuseret. Han har motivationen. Han bliver klar til VM og vil vende stærkere tilbage. I starten af sæsonen gik han også glip af nogle kampe, og det gik os ikke dårligt'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Yamals skade mod Celta:
''Han mærkede noget efter et frispark, men det virkede ikke alvorligt, og han besluttede at tage ansvaret på sig. Måske blev det værre, men man er nødt til at have følelsen for det. Han har aldrig haft en muskelskade før, og det er en del af læringskurven. Det er endnu en erfaring for ham og han lære at lytte til de signaler, kroppen sender. 

Bordalás kritik at Flicks tidligere udtalelse om Getafes spillestil:
'Jeg tror, han har ret i, at man skal fokusere på sit eget hold, men nogle gange er der mange følelser i klemme efter en kamp, og tingene er, som de er. Vi kæmper, præcis som spillerne gør på banen'.

Barca ramt af flere skader:
'Alle skal give 100 procent for holdet og for deres holdkammerater. Vi har seks kampe tilbage, og vores mål er altid at vinde, og i morgen bliver ikke let. Vi vil have den nødvendige kvalitet, og vi skal spille en rigtig god kamp'.

Hvornår kan Bernal og Raphinha spille:
'Når de er klar og træner med holdet, vil de være med, men indtil videre har de ikke deltaget i træningen, og ingen af dem er til rådighed i morgen. Jeg tror, at vi i næste uge vil have bedre nyheder, selvom vi må tage det dag for dag'.

Dommerpræstationerne:
'Jeg er ikke ekspert. For mig er det ikke let, og jeg ønsker ikke at tale om de ting. I kampene skal man give 100 procent, så man ikke behøver at være afhængig af dommerens beslutninger. Jeg vil ikke tale om det, for de har ikke et let job. Man skal fokusere på sig selv'.

Er Roony Bardghji klar til at erstatte Yamal:
Selvfølgelig er han klar. Han er altid klar, også da Lamine kunne spille. Som jeg sagde ved sidste pressemøde, er han professionel og træner rigtig godt. Vi får at se i morgen, om han starter inde eller kommer ind fra bænken'.

flick94F
© Getty Images

// Getafe // Hansi Flick
.:FORSIDE:.