Hansi Flick har holdt pressemøde i dag forud for lørdagens udekamp mod Mallorca. Her kom det også til at handle om mange andre emner, blandt andet omkring hvornår Pedri og Raphinha forventes at kunne spille med igen.
Her er hvad Hansi Flick kommenterede:
Vurdering af Mallorca:
'Vi skal være meget fokuserede på at afslutte vores angreb, for Mallorca er på et godt mentalt stadie, efter at de vandt 4-1 i deres seneste kamp. Muriqi har gang i en fantastisk sæson med 14 mål i LaLiga’.
Mange brændte chancer på det seneste:
'Nogle gange er det nemmere, når man scorer mål, men i sidste ende er jeg meget tilfreds med den spillestil, vi har. Det er det vigtigste lige nu'.
Artiklen fortsætter under annoncen
Lamine Yamals høje niveau:‘Jeg er meget glad. Jeg tror, det vigtigste med spillere med det her talent er, at de nyder at spille fodbold og arbejde, og det gør han. Han skal tage endnu et skridt og derefter et mere, men han er fokuseret, og det kan ses i hans præstationer. Han scorer flere og flere mål, og det er godt for ham og for os. Han har endnu mere potentiale og kan vise os det i de kommende år’.
Forlængelsen med Fermín López:'Fermín har meget talent og leverer i øjeblikket på et højt niveau. Han spiller på sit maksimale niveau, og jeg er meget glad. Beslutningen om at forlænge med ham er fantastisk’.
Arbejdet i La Masia:'La Masía laver, som jeg altid har sagt, et fantastisk stykke arbejde, og vi tror på spillernes kvalitet. De har et rigtig godt fundament. Det er naturligt, at de stadig skal udvikle sig, men jeg er meget tilfreds med alle dem, der kommer op fra La Masía'.
Raphinhas situation:‘Vi må afvente og tage en dag af gangen. Lige nu, når han selv mærker, at han kan træne med os, og lægerne giver grønt lys, så gør han det, men ikke før’.
Hvornår er Pedri klar igen?‘Alt går som planlagt. Jeg kan ikke sige, hvornår han vender tilbage, men han gør gode fremskridt, og alt går fint’.
Indtrykket af Frenkie de Jong:'Frenkie spiller som 6’er eller 8’er, er fantastisk med bolden og har forbedret sit lederskab på banen. Det vigtigste er, at jeg taler meget med ham, og han har det rigtig godt i Barcelona, i klubben, og er i godt humør, ligesom resten af holdet. Det er vigtigt, at han spiller på det her niveau, og det er det, vi forventer af ham’.
Som en far for spillerne:‘Nogle gange er jeg også bedstefar (sagt med et smil, red.), på grund af mange spilleres alder. Det vigtigste er, at spilleren giver alt, hvad han har, og det gælder i alle job. Når tingene går godt, føler man sig mere afslappet og endda mere motiveret. Det er et af principperne i min filosofi. Det handler ikke kun om arbejdet på græsset. Det er også meget vigtigt, at alle bliver respekteret. Det er et godt fundament. Ingen er hævet over andre’.
Lewandowskis fremtid:'Vi har talt sammen flere gange. Han skal ikke tænke på næste sæson, men fokusere på denne. Han gør et godt stykke arbejde, og nogle gange vil han gerne spille mere. Det er normalt. Han elsker at spille for Barca. Vi må se, hvad der sker ved sæsonens afslutning. Vi ved ikke, hvad der kan ske og det er ikke tidspunktet at tale om det nu. Vi har stabilitet, og den vil vi gerne bevare i fremtiden’.
Araujos fremskridt:‘Fysisk er han på sit maksimale niveau. Han er en af kaptajnerne og skal være en af holdets ledere. Jeg beder ham om at fortsætte med at tage skridt for skridt. Vores filosofi er ikke let, fordi der er forskellige spillere med forskellige stilarter, men han tilpasser sig rigtig godt og har forbedret sig’.
© Getty Images// Mallorca // Hansi Flick