fbpx

Hansi Flick: 'Svært at vinde alle hjemmekampe'

Søren Wennerwald - 18.05.26

 


Afskeden med Lewandowski gjorde, at det blev sent inden at Hansi Flick dukkede op på pressemødet efter kampen mod Real Betis. Her satte han ord på polakkens betydning og glædede sig over den 19. hjemmebanesejr på sæsonen.

'Jeg er meget stolt af holdet. Vi har nået målet, som var at vinde alle 19 hjemmekampe. Det er svært at vinde alle kampe på hjemmebane, men vi gjorde det. Jeg ønsker holdet tillykke. Det har været en perfekt sæson på hjemmebane. Fornemmelsen her er utrolig, og fansene presser holdet fremad. Tilskuerne ved præcis, hvornår vi har brug for dem' indledet han.

'Betis er et fantastisk hold med stor kvalitet, og vi forsvarede os som et hold. Vi har forbedret os meget som hold i defensiven, allesammen', fortsatte han.

Her er hvad Hansi Flick også sagde:

Lewandowskis afsked:
'Det kunne have været den perfekte aften med et mål af Robert, så det var næsten perfekt. Jeg har arbejdet sammen med ham i mange år, og han er en ven. Det var meget følelsesladet. Hans hjerte banker for Barcelona og for denne klub. Jeg vil gerne sige tak til ham. Han er en fantastisk person og en spiller i verdensklasse. Han har givet os utrolige øjeblikke, mål, titler, og vi kommer til at savne ham, men det er en del af livet og af fodbolden. Han er desuden et godt menneske'.

Kontroversielt straffe til Betis:
'Jeg har set det, og efter min mening er der ikke straffespark, men jeg er ligeglad'.

En afløser for Robert Lewandowski:
'Robert er helt speciel. Han har været verdens bedste 9'er i de seneste 20 år, så det bliver ikke nemt at finde en afløser for ham. Vi har brug for en 9'er, der er forbundet med holdet, og som scorer mål. Vi ved præcis, hvad vi vil gøre, men vi er nødt til at vente. Vi skal forvalte det, som holdet giver os. Vi vil få et fantastisk hold med masser af kvalitet til at nå målene'.

Sæsonen er snart slut:
'Vi har én kamp tilbage, før sæsonen er slut, og jeg håber, vi vinder den'.

Cancelos betydning og fremtid:
'Alle har set, hvad han har bidraget med og jeg værdsætter ham meget. Deco må styre hans fremtid, så vi må vente og se, hvad der sker. Han giver alt for klubben'.

Raphinhas to scoringer:
'Han er meget vigtig for os. Han er utrolig. Han er en meget vigtig spiller, og jeg er utrolig glad for, at han er tilbage; vi har savnet ham. Det har været fantastisk at vinde La Liga på trods af skaderne, som vi har måttet håndtere'.

Jobbet som Barca-træner:
'Der er tillid til det arbejde, man laver, atmosfæren er fantastisk, og forbindelsen til spillerne. For mig er det verdens bedste klub. Og folk i Barcelona er fantastiske. Folk er utroligt venlige. Det er vildt. De taler til dig fra hjertet. Alle kan lide Barcelona, og jeg holder også utrolig meget af klubben. Alle arbejder for at give det bedste for klubben. I dag så I det; det holdt hårdt, men alle ville vinde. Det er utroligt'.

flick170F
© Getty Images

// Real Betis // Hansi Flick
.:FORSIDE:.