Hansi Flick overgår Guardiola efter 50 ligakampe
FCBARCELONA.DK - 12.11.25
Det var ligakamp nummer 50 for Hansi Flick i søndags, da Barca besejrede Celta Vigo med 4-2 på Balaidos. Sammenligner man hans resultater med andre Barca-trænere efter 50 ligakampe, overgås han kun af Luis Enrique.
38 ligakampe i sidste sæson og 12 indtil nu i den aktuelle sæson, bringer Hansi Flick op på det runde antal kampe i La Liga som cheftræner for FC Barcelona. Her har han god grund til at være tilfreds med de resultater som holdet har opnået under hans ledelse.
Artiklen fortsætter under annoncen
I de 50 kampe er det blevet til 37 sejre, fem uafgjorte og otte nederlag. Dermed har han vundet 74% af kampene og det er næstbedst i klubbens lange historie, kun overgået af Luis Enrique med 80%, og på samme niveau som Xavi Hernández.
Til sammenligning vandt klublegenden Pep Guardiola 72% af sine første 50 ligakampe, akkurat som Helenio Herrera, der trænede holdet to sæsoner i slutningen af 50'erne.
Selvom Barca har haft problemer med spil og resultater i denne sæson, har holdet vundet ni ud af tolv kampe i La Liga, svarende til 75%, så Flick holder altså stadig et højt niveau.
© Getty Images// Hansi Flick