fbpx

Hansi Flick og Bordalás står sammen mod racisme

FCBARCELONA.DK - 19.01.25

 


Der herskede en ophedet stemning mellem Hansi Flick og José Bordalás i slutfasen af opgøret i går mellem Getafe og Barca, men efter kampen stod de sammen i fordømmelsen af de racistiske tilråb, som Balde blev udsat for.

En episode i kampens døende minutter fik både Hansi Flick og Bodalás op i det røde felt og de to trænere kom i mundhuggeri, hvilket medførte et gult kort til dem begge. Efter kampen var det dog mere meldingen om racistiske tilråb mod Alejandro Balde der fyldte og her var de to trænere enige i deres fordømmelse.

vinterbok25



Balde fortalte dommeren om de uacceptable tilråb og det er kommet med i dommerrapporten. 'I pausen fortalte det gæstende holds nummer tre min assistent nummer 2, at der var fremsat tilråb mod ham af racistisk karakter. Jeg rapporterede det videre, så man kunne igangsætte protekollen om racisme efter pausen' skriver dommer Pablo González.

Efter kampen havde Hansi Flick en kommentar til sagen. 'Jeg ved ikke hvad man kan gøre, men der er ikke plads til dette i fodbolden eller i livet. Det er utilstedeligt. De folk burde blive hjemme og dem der står tæt på dem, burde reagere. Vi skal kæmpe mod det, for noget må gøres og sammen kan vi opnå det' lød det fra Barca-træneren.

Getafe-træner José Bordalás var helt enig. 'Jeg vidste ikke det var sket, men jeg tilslutter mig det som Flick sagde. Jeg er imod ethvert racistisk tilråb eller sang, så jeg er helt enig. Man skal gå efter dem og fjerne dem fra stadion. Det har jeg sagt ved flere lejligheder' sagde han.

Nu indledes der en disciplinærsag mod Getafe, der kan forvente at få en bøde. Samtidig går jagten ind på de individer, der stod for de pågældende tilråb.

flick24F
© Getty Images

// Getafe
.:FORSIDE:.