fbpx

Hansi Flick har lutter sejre mod Dortmund

Peter Vyff - 09.12.24

// Dortmund // Hansi Flick

Barca kommer på noget af en opgave på onsdag, hvor holdet står overfor Dortmund på Signal Iduna Park. Catalanerne kan dog glæde sig over, at Hansi Flick har en imponerede statistik mod tyskerne med lutter sejre.

Efter endnu et skuffende resultat i La Liga, skal Barca forsøge at komme ovenpå igen ved at besejre Dortmund på onsdag i Champions League. Det bliver dog langt fra nogen nem kamp for catalanerne, da tyskerne er ekstremt godt spillende på hjemmebane.

vinterbok25



Dortmund har vundet begge hjemmekampe i dette års Champions League, samt det er blevet til seks sejre og en uafgjort i Bundesligaen. Barca har omvendt præsteret dårligt på udebane siden landskampspausen, hvor holdet både har smidt point mod Real Betis, Celta Vigo og Real Sociedad.

Catalanerne har dog en statistisk fordel mod Dortmund, der er svær at se bort fra. Hansi Flick har nemlig aldrig prøvet at tabe til tyskerne, og rent faktisk er det kun blevet til sejre i de fem kampe, hvor han stod overfor dem i hans tid som træner hos Bayern München.

Cheftræneren markede allerede sin dominans blot få dage efter hans ansættelse hos de tyske rekordmestre, hvor han førte holdet til en imponerende 4-0 sejr over Dortmund. Sejren kickstartede Flicks gode statistik, og efterfølgende blev det til sejre på henholdsvis 1-0, 3-2, 3-2 og 4-2.

Udover tyskerens fornemme sejrshistorik, kan Barca også lune sig over, at Robert Lewandowski har været ekstremt godt spillende mod Dortmund. I Flicks fem sejre scorede polakken således seks gange, og håbet er, at han kan gentage målscoringen på onsdag og bringe holdet tættere på en videre kvalifikation til ottendedelsfinalen i Champions League.

flick50F
© Imago

.:FORSIDE:.