fbpx

Hansi Flick giver spillerne tre velfortjente fridage

FCBARCELONA.DK - 10.02.25

 


Barca sikrede søndag aften en flot sejr på 1-4 ude over Sevilla og er nu igen med i kampen om den spanske liga. Catalanerne skal først i aktion om en uge og derfor har Hansi Flick givet spillerne tre velfortjente fridage.

Det har været en særdeles god start på 2025 for Barca, som endnu ikke har tabt en kamp i det nye år. I Champions League kvalificerede man sig til ottendedelsfinalen på en flot andenplads og med søndagens sejr over Sevilla i La Liga er man nu kun to point fra førstepladsen.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


I denne midtuge skal der spilles kvalifikationskampe i Champions League for de hold, som endte fra 9. pladsen til 24. pladsen. Det gælder dermed ikke Barca, som har sikret sig den direkte kvalifikation og dermed sidder over.

Derfor skal Barca førtst i aktion i den spanske liga om en uge, hvor man noget atypisk skal spille på mandag den 17. februar, hvor man hjemme i Barcelona tager imod Rayo Vallecano. Spillerne har altså en hel uge uden kampe.

Hansi Flick afslørede på søndagens pressemøde efter sejren over Sevilla, at han har givet spillerne tre fridage grundet den manglende midtugekamp. Truppen skal først møde ind til træning på torsdag, hvor forberedelserne til opgøret mod Rayo Vallecano begynder.

// La Liga // Sevilla
.:FORSIDE:.