fbpx
Annonce

Halvkomisk pressemøde med stakkels Schreuder

FCBARCELONA.DK - 03.05.21

© FC Barcelona
// Schreuder

Som konsekvens af Ronald Koemans karantæne, var det assistenttræner Alfred Schreuder der mødte op på pressemødet efter den vigtige 2-3 sejr over Valencia. Det pressemøde endte med at blive ret komisk.

Hvis man tager en cocktail med en træner der ikke kan spansk, en flok journalister der ikke kan engelsk og en oversætter der tydeligt er hamrende nervøs og ikke får noteret hvad der bliver sagt, så kan det næsten kun gå galt.

For dem der både taler spansk og engelsk var det tydeligt, at hverken spørgsmål eller svar blev oversat særligt præcist at den oversætter, der sad med ved det virtuelle pressemøde efter kampen i Valencia i går aftes.

Pressemødet udstillede også de spanske og catalanske journalister, for ingen af dem vovede sig ud i, at stille spørgsmål på engelsk til Schreuder, der usikkert kiggede på oversætteren, når hun hakkede sig igennem spørgsmålene.

Den stakkels Schreuder gjorde hvad han kunne med lange og uddybdende svar, mens oversætteren skrev løs på sin blok, men slet ikke kunne følge med. Hun var et par gange nødsaget til at spørge, hvad han havde sagt.

Det hele blev lidt halvkomisk og mon ikke Barca finder på en bedre løsning til på lørdag til kampen mod Atlético Madrid, for her bliver det også Schreuder der får tjansen efter kampen, på grund af Koemans karantæne.

.:FORSIDE:.