fbpx

Gündogan: 'Fornemmede at Barca ville af med mig'

Anders Lang Jensen - 09.05.25

// Ilkay Gundogan

Ilkay Gündogans tid i Barca blev langt fra som håbet. Tyskeren var i sidste sæson en vigtig mand på midtbanen, men eventyret i det catalanske varede blot én sæson. Gündogan fortæller nu, at han fornemmede klubben ville af med ham.

Barca hentede Ilkay Gündogan transferfrit i Manchester City, men efter en enkelt sæson skiftede han tilbage til Manchester-klubben på en fri transfer. Økonomisk ville Barca gerne slippe for tyskerens høje løn, og det fornemmede Gündogan.

fsalg255



’I sidste ende tænkte jeg, at det var bedre at forlade Barca. Selv i klubben oplevede jeg, at de ønskede dette primært af økonomiske årsager. Og det var på trods af, at vi havde en meget god sæson, som jeg så det' siger Gündogan i et interview med avisen Sport.

’Jeg er sådan en type, der ikke bliver alene på grund af min kontrakt eller for at skabe problemer for nogen’, fortsætter den rutinerede midtbaneprofil.

’Oprindeligt skrev Barca kontrakt med mig for at bringe erfaring og lederskab til holdet. Jeg har altid drømt om at spille for Barca, og det har jeg fået opfyldt’, slutter Gündogan.

Trænerskiftet til Hansi Flick markerede også en tankegang for ledelsen om at gøre holdet yngre. Derfor var det økonomisk og langsigtet en god løsning for Barca at sende Gündogan videre efter bare et år. Det åbnede blandt andet op for de unge navne som Marc Bernal og Marc Casadó.

gundogan9F
© Getty Images

.:FORSIDE:.