Guardiola: "Jeg vil slutte, hvor jeg startede"

Anders Lang Jensen - 13.09.18

Pep Guardiola har siden trænertjansen for Barcelona B, og derefter Barcas førstehold, absolut ikke set sig tilbage. Nu fortæller den nuværende Manchester City-træner, at han ønsker at vende tilbage til det catalanske en dag.

I 2007 overtog Pep Guardiola trænergerningen for Barcas B-hold. Den nu 47-årige succestræner fortæller i et interview med Movistar, at han gerne ser sig vende tilbage i Barca, når karrieren som toptræner en dag slutter.

”Jeg vil gerne slutte, hvor jeg startede det hele. Mine sidste opgaver skal være omkring ungdomsarbejdet, og forhåbentligt bliver det i Barcelona”, siger Guardiola med hentydning til en eventuelt fremtidig trænergerning for B-holdet i klubben, eller en anden rolle i ungdomsarbejdet.

Netop omkring ungdomsarbejde giver det god mening for Pep Guardiola. B-holdet består hovedsageligt af unge og særdeles talentfulde spillere. Derfra skal unge spillere vænne sig til seniormiljøet for måske at tage vejen til førsteholdet, som så mange andre har lykkedes med.

.:FORSIDE:.