fbpx
Annonce

Griezmann: 'Vidste at starten ville blive svær'

Anders Lang Jensen - 16.11.19

© Getty Images
// Antoine Griezmann

Antoine Griezmann har siden sit skifte til Barca i sommer haft sit at se til. Den første tid i klubben har ikke just været problemfri, for spillestilen på Camp Nou er markant anderledes. Men franskmanden ved, at starten er svær.

Antoine Griezmanns rolle hos Atletico Madrid var markant anderledes end rollen i det catalanske nu. Franskmanden spillede centralt i angrebet og var den helt store stjerne. I Barca har Griezmann primært været brugt i venstre angrebsside og spillet har ikke været til topkarakter.

Efter Frankrigs sejr over Moldova blev Antoine Griezmann spurgt til starten i Barca og forskellen på hans rolle på banen, fordi han for det franske landshold i højere grad spiller central angriber.

’Det er klart, at spille centralt i front er bedre for mig. Her kan jeg bedre orientere mig. Jeg har spillet på denne position i mange år efterhånden’, siger Griezmann ifølge mediet RMC Sport efter 2-1-sejren over Moldova.

’Jeg er i en ny klub. Jeg skal stadig tilvænne mig og jeg lærer stadig hele tiden. Jeg vidste fra start af, at det ville blive svært. Det vidste jeg udmærket’ afslutter han.

.:FORSIDE:.