fbpx
Annonce

Griezmann: 'Vi spillede en pragtkamp mod Sociedad'

FCBARCELONA.DK - 22.03.21

// Antoine Griezmann // Real Sociedad


Antoine Griezmann kom på måltavlen i søndagens flotte og overbevisende sejr på 1-6 ude over Real Sociedad. Det var derfor med god grund af glad franskmand, som talte med pressen efter kampen.

Læs den franske angribers udtalelser herunder.

'I dag spillede vi på en af de sværeste udebaner i verden. Barca har altid haft det meget svært på denne bane. Vi startede dog ud med et meget højt niveau og det er altid vigtigt at score det første mål. Vi ydede et fantastisk stykke arbejde for hinanden, vi erobrede bolden højt på banen og samtidig reagerede vi hurtigt når vi mistede bolden. Vi spillede en rigtig flot kamp'.

'Før har vi i flere kampe har svært ved at udnytte vores chancer og score nok mål. I flere kampe har vi været uheldige og ikke haft marginalerne på vores side. Det er noget, som vi har arbejdet på og som gav pote i dag. Vi beviste, at alle på holdet kan score mål. Alle i truppen bidrager og er mentalt klar til at hjælpe. Vi står sammen som et hold og på den måde kan vi vinde titler'.

'Vi koncentrerer os ikke om tabellen eller kigger på de andre hold. Vi fokuserer udelukkende på os selv og på vores næste kamp. Så må vi se hvor vi ender når sæsonen er slut. Med dagens præstation og den indsats vi leverede, så er jeg dog overbevist om, at vi kan vinde titler'.

.:FORSIDE:.