fbpx
Annonce

Griezmann skuffede atter Koemans tillid

Anders Lang Jensen - 18.10.20

© Getty Images
// Antoine Griezmann

Efter kritiske udtalelser om sin rolle i Barca under landsholdspausen, var optakten til kampen mod Getafe præget af Ronald Koeman og hans brug af Antoine Griezmann. Franskmanden fik en fri offensiv rolle men skuffede.

Under den forgangne landsholdspause gjorde Antoine Griezmann det offentligt klart, at den franske landstræner Didier Deschamps ved, hvor angriberen skal spille rent taktisk på et fodboldhold. Mod Getafe startede Griezmann som central angriber med stor frihed på banen.

Med netop den rolle til den franske landsholdsangriber i Getafe-opgøret, kunne Ronald Koeman slukke spekulationerne om, at han ikke vil placere Griezmann rigtigt, mens spilleren selv fik chancen i en central rolle, som han netop havde skreget højt på at få.

Men som så mange andre præstationer i Barca-trøjen levede franskmanden ikke op til forventningerne. Antoine Griezmann fik 80 minutter og brændte en stor chance i første halvleg. Præstationen blev ligesom de øvrige i denne sæson, hvor han fortsat hverken har scoret eller assisteret i ligaens første fire kampe, trods en plads fra start i samtlige kampe.

.:FORSIDE:.