fbpx
Annonce

Griezmann om Barca: 'Jeg skal nok levere'

FCBARCELONA.DK - 17.11.19

© Getty Images
// Antoine Griezmann

I et interview fra den franske landsholdslejr udtalte Antoine Griezmann sig om de første måneder i Barca og om de udfordringer, der har været. Samtidig slog han fast, at han nok skal levere på Camp Nou.

'Jeg er meget glad og stolt over den beslutning, som jeg tog i sommer. Jeg er stolt over at være i Barca og jeg er ikke i tvivl om, at mit hårde arbejde nok skal give gevinst. Tilhængerne kan roligt have tillid til mig, for jeg skal nok levere' startede Griezmann interviewet med franske Telefoot.

'Barca er ikke det nemmeste sted at komme til som ny spiller. Der er tale om en ny trup, en ny klub, en ny taktik og en ny måde at spille på for mig. Jeg har fået en ny position og en ny rolle. Jeg er dog ikke bange for udfordringen og sørger for at arbejde hårdt'.

'Mit mål er at være en vigtig spiller for Barca, at få mere spilletid, score flere mål og lave afgørende afleveringer. Mit mål er, at vi kvalificerer os til Champins League slutspillet og ligger øverst i ligaen'.

'Jeg vil betegne mig som en spiller, som tænker på holdet. Jeg kan score mange mål, men det er ikke hvad jeg fokuserer mest på. Mit største fokus er at hjælpe holdet så godt jeg kan' sagde Griezmann til slut.

.:FORSIDE:.