fbpx
Annonce

Griezmann og Dembélé scorede for Frankrig

FCBARCELONA.DK - 03.06.21

© Getty Images
// Ousmane Dembélé // Antoine Griezmann

Antoine Griezmann og Ousmane Dembélé viste sig begge flot frem, da Frankrig i går besejrede Wales med 3-0 i en venskabskamp. Begge Barca-spillere viste storform inden EM med hver sin scoring.

Frankrig løb ikke ind i uventede problemer mod Wales, der viste sig at være en taknemmelig træningspartner op til sommerens EM. Landstræner Didier Deschamps indledte opgøret med Griezmann på banen, mens Dembélé og Lenglet tog plads på bænken.

Frankrig førte 1-0 ved pausen på en scoring af Mbappé og i det 48. minut blev det 2-0 på et klassemål af Griezmann. Han modtog bolden på kanten af feltet og drejede den uimodståeligt op i fjerneste målhjørne.

Med et kvarter tilbage af kampen blev Dembélé sendt på banen og blot fire minutter senere gjorde han det til 2-0. Benzema havde ramt træværket og Dembélé kunne nemt sende bolden i det tomme mål på riposten.

Griezmann blev skiftet ud i det 84. minut, mens Lenglet blev siddende på bænken gennem hele kampen.

.:FORSIDE:.