fbpx
Annonce

Griezmann: 'Nu har jeg fået nok!

FCBARCELONA.DK - 23.11.20

© Getty Images
// Antoine Griezmann

Der er frigivet en såkaldt ´teaser' fra et interview som vises sent i aften, hvor Antoine Griezmann svarer på den kritik han har fået i Barca. Her lægger han op til at give sin uforbeholdne mening om situationen.

Det er den tidligere Real Madrid profil Jorge Valdano der interviewer Griezmann for mediet Movistar. Griezmann har hele tiden været tavs om den kritik der har haglet ned over ham i Barca, men ikke længere. Det er i hvert fald hvad man kan udlede af den forsmag på interviewet der er udsendt i dag.

'Jeg har ikke sagt noget siden min præsentation. Den dag sagde jeg, at jeg ville tale på banen, ikke udenfor. Sådan er jeg, for jeg har det bedst når jeg har bolden ved mine fødder' indleder han klippet.

'Men nu er det tid til at sætte tingene på plads. Jeg har i lang tiden måtte udholde forskellige ting og kommentarer og nu har jeg fået nok' fortsætter han.

Mere viser Moviestar ikke af  interviewet i denne omgang og derfor må alle vente på hvad Griezmann har at sige, til hele interviewet vises.

Det er ikke første gang at Griezmann deltager i et tv-program, hvor der lægges op til spændende afsløringer. Det skete også et år inden skiftet til Barca, hvor han i en dokumentar skulle afsløre om han dengang ville blive i Atlético Madrid eller skifte til Barca.

Det medførte stor kritik dengang, at afsløringen først kom langt inde i programmet, hvor han til sidst slog fast, at han valgte at blive hos Atlético. Et år senere ændrede han mening, men opholdet i Barca er som bekendt ikke gået som han havde håbet.

.:FORSIDE:.