fbpx
Annonce

Griezmann kan vente mere spilletid på favoritplads

Rune Stentoft Arlbjørn - 12.01.20

© Getty Images
// Antoine Griezmann

I dag blev Luis Suárez opereret i det ene knæ og efterfølgende meldt ude i de næste fire måneder. Det betyder måske, at der kan vente mere spilletid til Antoine Griezmann på sin favorit-position centralt i angrebet.

Hos Atlético Madrid spillede Griezmann centralt i angrebet og det samme gælder for det franske landshold, men i Barca har angriberen mest spillet i angrebets venstre side. Her har sidste sommers dyreste indkøb fået en del kritik, men på det seneste er det begyndt at gå bedre.

Nu er Luis Suárez dog nok desværre ude med skade for resten af sæsonen, så med mindre Barca går ud og henter en fuldblods-erstatning for uruguayaneren, så venter der utvivlsomt mere spilletid til den franske angriber på sin foretrukne position.

I det centrale angreb har Griezmann allerede spillet i Barca, da Suárez var ude med en skade i starten af sæsonen. I flere kampe gjorde Griezmann en god figur med flere mål til følge, så det er nok den plads der passer bedst til franskmanden i Barcas spilsystem.

Med Suárez' skade, ser det dermed ud til, at der venter mere spilletid til Griezmann som cental angriber, hvilket også er den plads han helst vil spille.

.:FORSIDE:.