fbpx
Annonce

Griezmann: 'Den gik enten ind eller røg langt over'

Jacob Møller Nielsen - 30.11.20

© Getty Images
// Antoine Griezmann // Osasuna

Griezmann spillede en flot kamp i Barcelonas 4-0-sejr over Osasuna søndag aften, og efter kampen mødte franskmanden pressen til en kort snak. Her kommenterede han kort sin flotte scoring og jubelscenen kort derefter.

Det var en glad Griezmann, der mødte pressen ovenpå 4-0-sejren over Osasuna søndag aften. Franskmanden spillede en rigtig god kamp og havde flere afgørende aktioner i kampen. Det blev til en enkelt scoring og en assist for Barcas nummer 7, og selvom det godt kunne være blevet til mere med lidt held, så var Griezmann glad for sin præstation.

'Målet? Enten gik den ind, eller også røg den op på tilskuerrækkerne. Heldigvis gik den ind, og vi fortsætter vores gode stime' sagde han om sin fantastiske helflugter.

'Jubelscenen var til min datter, som jeg havde en snak med ved morgenmaden. Hun bestemte, at jeg skulle juble sådan, hvis jeg scorede, så det gjorde jeg' fortsatte Griezmann.

Dertil kommenterede franskmanden kort, at man ikke har opgivet at vinde La Liga endnu, og at holdet vil fortsætte med at kæmpe til det sidste: 'La Liga-sæsonen er stadigvæk lang, og vi vil være mestrene i år,' kom det fra ham.

Barca skal igen i aktion onsdag aften, hvor truppen skal op mod ungarske Ferencvaros. Sidste kamp endte 5-1 til catalanerne, så håbet er, at Griezmann og co. fortsætter den gode stime, når Champions League fortsætter i midtugen.

.:FORSIDE:.