fbpx
Annonce

Græsset skiftes på Camp Nou til den nye sæson

FCBARCELONA.DK - 24.06.21

© FC Barcelona
// Camp Nou

Efter at der i søndags blev holdt generalforsamling på Camp Nou, er man nu gået i gang med at skifte græsset på Barcas hjemmebane, som det efterhånden er blevet en årlig begivenhed. Græsset skal være klar om en måned.

Selv ikke økonomiske problemer kan få Barca til at overveje at undlade at udskifte græstæppet på Camp Nou. Spillerne skal have de bedst mulige forhold at arbejde under og det kræver et nyt underlag hvert år.

Derfor gik man i går i gang med at fjerne det nuværende græs, hvorefter der skal planeres og til sidst lægges nyt rullegræs. Græsset har brug for tid til at sætte sig, ligesom det skal passes og plejes efter alle kunstens regler.

Forventningen er, at græsset kan bruges inden man går ind i august måned. Ligaen skydes i gang i midten af august, men inden da forventes Barca at spille en eller to træningskampe på Camp Nou.

.:FORSIDE:.