fbpx
Annonce

Godt signal at Leo Messi mødte op for at stemme

FCBARCELONA.DK - 08.03.21

© FC Barcelona
// Lionel Messi // Præsidentvalg

Det skabte stor opmærksomhed, da Leo Messi i går formiddags mødte op på Camp Nou for at stemme ved præsidentvalget. Det vurderes af mange som et tegn på, at han vælger at blive i klubben.

Messi havde sin ældste søn Thiago med i går, da han mødte frem for at afgive sin stemme. Messi er medlem af FC Barcelona og er derfor blandt de 110.000 medlemmer der var berettiget til at stemme. Den demokartiske ret valgte han altså at udøve.

Ingen ved om Messi har stemt på Laporta, Font eller Freixa. Har han ikke stemt på Laporta, der blev valgt som præsident, kan det måske være medvirkende til, at Messi overvejer at forlade Barca efter denne sæson.

De fleste regner dog med, at det er Laporta der fik Messis stemme, for de to havde et godt forhold da Laporta var præsident fra 2003 til 2010. Messi kender hverken Victor Font eller Toni Freixa personligt, så det virker ikke sandsynligt, at de får hans stemme.

Ved at stemme viser Messi interesse for hvilken retning Barca skal tage efter valget. Det mener mange er et rigtig godt tegn, for havde han besluttet at rejse til sommer, var det ikke sikkert han ville finde det nødvendigt at møde frem i går.

.:FORSIDE:.