fbpx

Gode nyheder ved fredagens træning

FCBARCELONA.DK - 13.09.24

// Træning

Hansi Flick fik et par gode nyheder, da han i dag ledede fredagens træning. Ansu Fati trænede for første gang med i fuldt omfang, mens man for første gang så den lårskadede Ronald Araujo træne på græs.

Ansu Fati ser ud til at være kommet sig 100% ovenpå den fodskade, han pådrog sig i slutningen af juli. Han gennemførte nemlig hele træningen i dag sammen med holdkammeraterne.

Dermed venter der en klarmelding lige om hjørnet og den kommer sandsynligvis i morgen, når holdet træner for sidste gang inden afrejsen til søndagens udekamp mod Girona. Her er der en reel mulighed for, at Ansu Fati bliver udtaget.

Artiklen fortsætter under annoncen


En anden god nyhed var, at Ronald Araujo er nået så langt i genoptræningen, at han kunne løbe ind på græstæppet i Ciutat Esportiva og træne for sig selv. Det skete dog i gummisko fremfor fodboldstøvler og det varer endnu et stykke tid, før forsvarsspilleren kan træne med holdkammeraterne igen.

Holdet træner igen i morgen eftermiddag og umiddelbart efter udtager Hansi Flick den trup, som han tager med til kampen mod Girona. Holdet begiver sig afsted sent på eftermiddagen og overnatter i Girona, hvor kampen spilles søndag eftermiddag kl. 16.15.

aruaujo1F

.:FORSIDE:.