fbpx

Gavi: 'Vi håber Flick bliver her i lang tid'

FCBARCELONA.DK - 16.03.25

// Gavi

Gavi har givet interview forud for aftenens topkamp mod Atlético Madrid og her understreger han, at en sejr ikke afgør noget i ligaen. Samtidig kom han med stor ros til både Hansi Flick og Atléticos træner Diego Simeone.

'At vinde på Metropolitano vil betyde meget, men det vil ikke betyde at mesterskabet er hjemme, for sæsonen er stadig lang. For Atlético vil et nederlag være hårdt efter deres seneste kamp mod Real Madrid, men det er et stærkt hold' indleder Gavi.

'Vi er i rigtig god form og tror meget på os selv, hvilket betyder meget i fodbold. Jeg har en stor tiltro til holdet og håber vi vinder alt hvad der er muligt denne sæson' fortsætter han.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Her er hvad Gavi også sagde:

Et mål og to oplæg mod Atlético:
'Den statistik kendte jeg ikke, men jeg har gode minder fra kampene, som det hovedstød jeg scorede mod dem på Spotify Camp Nou. Det håber jeg at kunne gentage'.

Pedris flotte sæson:
'Hvis du spørger mig, så fortjener Pedri at vinde Ballon d'Or. Jeg ved ikke om det sker, for tingene ændrer sig hurtigt i fodbold, men det som Pedri byder på, har stor betydning'.

Hansi Flick som træner:
'Hansi Flick? Han er en toptræner. Han har overrasket alle i omklædningsrummet med hans meget positive form. Vi er meget glade for ham og håber han bliver i Barca i lang tid'.

Szczesnys præstationer:
'Szczesny er vild. Han har overrasket os alle og er en meget behagelig person og en god holdkammerat. Han hjælper alle'.

Indtrykket af Atléticos træner Diego Simeone:
'Jeg kan lide Simeones personlighed og den måde han inspirerer spillerne på'.

gavi5F
© Getty Images

.:FORSIDE:.