fbpx

Gavi meldes tvivlsom mod Rayo Vallecano i morgen

Peter Vyff - 30.08.25

// Gavi

Barca skal i morgen forsøge at besejre Rayo Vallecano, og udbygge deres sejrsstime til tre kampe. Catalanerne må dog muligvis undvære midtbanekrigeren Gavi, der måtte trække sig fra gårsdagens træning med knæproblemer.

Barca har fået en god start på sæsonen med lutter sejre i holdets første to kampe mod henholdsvis Mallorca og Levante. Hansi Flick og hans spillere skal forsøge at fortsætte sejrestimen på søndag mod Rayo Vallecano, inden der venter en landskampspause. 

Cheftræneren må dog muligvis undvære Gavi, når kampen fløjtes i gang på Estadio de Vallecas. Ifølge radiostationen Catalunya Radio følte han smerter i sit ene knæ under gårsdagens træning og det betød, at han måtte forlade banen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Gavis skade menes dog ikke at være alt for alvorlig, men dog nok til, at han i øjeblikket betragtes som tvivlsom mod madrilenerne sent søndag aften. Det bliver efter dagens træning af det afgøres, om han står til Flicks rådighed.

Spanieren var ellers i spil til en plads i startopstillingen efter, at han noget skuffende blev placeret på bænken mod Mallorca og Levante. Gavis skuffelse skyldes især, at han i Barcas træningskampe op til sæsonen har været en af de mere iøjnefaldende spillere. 

Nu, med en mulig knæskade, virker det usandsynligt, at midtbanespilleren kommer til at starte inde i søndagens kamp, selv hvis han skulle være tilgængelig.

gavi5F
© Getty Images

.:FORSIDE:.