fbpx

Gavi meldes i spil som en del af anførergruppen

Peter Vyff - 01.08.25

 


Den svære situation omkring Ter Stegen, kan betyde, at Barca skal finde en ny vicekaptajn til denne sæson. Og hvis man skal tro på rygterne, kan det meget vel gå hen og blive Gavi, der forleden førte holdet an mod FC Seoul.

Selvom Gavi kun er fyldt 20 år, har han taget hul på sin femte sæson som Barca-spiller. Stortalentet er hurtigt blevet en stor favorit blandt fansene på grund af hans store passion på og udenfor banen.

Spanieren betragtes således ifølge avisen Sport også som en seriøs kandidat til at indtræde i anførergruppen, hvis det skulle ske, at Marc-André ter Stegen skulle miste sin plads. Tyskeren er ellers holdets kaptajn i øjeblikket, men den uafklarede situation omkring ham lige nu, kan betyde, at han kan miste sin plads.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ter Stegen forventes ude i mindst tre måneder, og som situationen er lige nu, er der ikke stor chance for, at han igen kommer til at spille for Barca. Catalanerne kan derfor blive nødsaget til at ændre i anførergruppen, der udover tyskeren også består af Ronald Araújo, De Jong, Pedri og Raphinha. 

Medierne har allerede bragt spillere som Iñigo Martínez, Robert Lewandowski og Lamine Yamal i spil, men noget tyder på, at valget kan falde på Gavi. Spanieren ledte således holdet an forleden i sejren over FC Seoul, hvor han kom på banen i anden halvleg uden de normale anførere på banen. 

Midtbanespilleren kronede sin indsats med en flot scoring og han dirigerede holdet godt, og interessant nok er det ikke første gang, at han har båret anførerbindet. Gavi fik også lov til at bære det i den forgangne sæson, hvor han fik comeback efter næste et års fravær i kampen mod Sevilla. 

Der er derfor ingen tvivl om, at Gavi er én af de mest respekterede i omklædningsrummet, beundret af Barcas fans og en naturlig anfører nu eller i fremtiden. Catalanerne vil samtidig nyde godt af at ledes af en spiller fra La Masia, der afspejler klubbens identitet og DNA.

gavi1F
© Getty Images

// Gavi
.:FORSIDE:.