fbpx

Gavi meldes fortsat ude med smerter i knæet

Søren Wennerwald - 06.09.25

// Gavi

For en uge siden måtte Gavi forlade træningen med knæsmerter og det medførte afbud til kampen mod Rayo Vallecano samt til Spaniens to landskampe. Nu er der forlydender om, at smerterne fortsætter, hvilket skaber bekymring.

Gavi sad ude det meste af sidste sæson med en alvorlig knæskade og det er i samme knæ at midtbanespilleren nu har smerter. Nu melder avisen Sport, at Gavi stadig har ondt i knæet, hvilket ikke er noget godt tegn og det skaber naturligt bekymring i klubben og blandt tilhængerne.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca har ellers været meget tålmodige med Gavis genoptræning og tilbagevenden. Man har ikke ønsket at forcere noget, så den andalusiske midtbanespiller har spillet en lidt sekundær rolle i sæsonstarten, hvor han ellers har gjort et godt indtryk.

De spillere der ikke er rejst ud for at spille landskampe, kan lige nu nyde nogle fridage, men på mandag skal der trænes igen. Her bliver det spændende at se, om Gavi er til stede. Er han ikke det, vil han være tvivlsom til søndagens hjemmekamp mod Valencia.

gavi5F
© Getty Images

.:FORSIDE:.