fbpx
Annonce

Gavi hyldes efter pragtpræstation for Spanien

FCBARCELONA.DK - 16.11.21

// Gavi

instabar

Barcas unge stortalent Gavi hyldes i hele Spanien efter en pragtpræstation for Spanien i søndagens VM-kvalifikationskamp mod Sverige. Den blot 17-årige midtbanespiller blev kåret til kampens bedste spiller.

Det er næsten ikke til at forstå, at den blot 17-årige Gavi på rekordtid er blevet fast mand på både Barcas og det spanske landsholds midtbane. Den unge andalusier har dog gang på gang understreget sin enorme klasse, og det var også tilfældet i søndagens kamp mellem Spanien og Sverige.

ps5 art

Gavi startede for anden VM-kvalifikationskamp i træk inde på den spanske midtbane og her leverede den 17-årige Barca-spiller en formidabel indsats. Han imponerede i det defensive arbejde, hvor han var med til at lukke det svenske kontraspil ned, mens hans samtidig viste en teknisk overlegenhed på bolden i det spanske opbygningsspil.

Gavi, som er født i Los Palacios y Villafranca lige syd for Sevilla, havde en pasningsprocent på 92% i kampen mod Sverige. Derudover lykkedes han med fem ud af otte driblinger, mens han vandt 10 ud af sine 15 dueller.

Efter søndagens landskamp var det en glad landstræner, som roste Gavi. 'Når jeg bruger Gavi i vigtige kampe som disse, så er det fordi, at jeg kender ham og fordi jeg ved, at han kan gøre det godt. Han spillede en fantastisk kamp i dag foran 50.000 tilskuere. Han leverede en unik indsats' sagde Luis Enrique efter kampen.

Nu vender Gavi så tilbage til Barcelona med endnu mere selvtillid i bagagen. Her indordner han sig under den nye Barca-træner Xavi Hernández, som også forventes at bruge den unge spanier.

.:FORSIDE:.