fbpx
Annonce

García: 'Xavi er et mix af Guardiola og Luis Enrique'

Anders Lang Jensen - 20.11.21

// Xavi // Eric Garcia

instabar


Barca sikrede sig i sommer den unge talentfulde forsvarsspiller Eric García på en fri transfer fra engelske Manchester City. Den tidligere La Masia-spiller har nu fået Xavi som træner, og han ser klare karakteristika hos Barca-træneren.

Som barn drømte Eric García om en fremtid som Barca-spiller, mens han så sit idol Xavi på førsteholdet. Nu oplever forsvarsspilleren Xavi på egen krop, efter at midtbanelegenden har overtaget roret i klubben.

Artiklen fortsætter under billedet
ps5 art


’At have Xavi som træner nu er specielt for mig – noget jeg aldrig have forestillet mig. Jeg ser klare træk fra Guardiola og Luis Enrique i hans stil som træner’, forklarer García i en snak med avisen Sport.

’Xavi er den rette til at tage over på dette svære tidspunkt – ikke fordi han er en klublegende, men fordi han som træner er på et meget højt niveau. Hans mentalitet har overbevist spillerne, og hans karakter er meget afgørende’, siger han, og kommenterer desuden de disciplinære regler, som Xavi har genindført i klubben.

’Fra mit synspunkt er det helt normalt, for jeg oplevede det samme i Manchester City. Du har altid brug for noget disciplin’, slutter Eric García.

Eric García oplevede Pep Guardiola som træner i sin tid i engelske Manchester City og Luis Enrique på det spanske landshold.

.:FORSIDE:.