fbpx
Annonce

Garcia: 'Min drøm har altid været at vende tilbage'

FCBARCELONA.DK - 01.06.21

// Eric Garcia


Eric Garcia blev tirsdag formiddag præsenteret som ny Barca-spiller, hvor han efter at have poseret i Barca-trøjen holdt pressemøde. Her kunne han ikke skjule sin glæde over at vende hjem til barndomsklubben.

Læs Garcias udtalelser fra pressemødet her:

'Jeg vil gerne takke alle parter for den store indsats, som i sidste ende har kunne gøre mit skifte en realitet. Vi viste alle en stor villighed til at få aftalen i hus. Fra da jeg forlod Barca har det hele tiden været min drøm at vende tilbage, og nu er drømmen gået i opfyldelse'.

'Jeg glæder mig over at være tilbage og jeg er sikker på, at fremtiden vil byde på masser af succes for holdet og for mig. Jeg vil give alt hvad jeg har for denne trøje. I Barca skal der vindes titler og for det vil jeg gøre alt jeg kan'.

'Min største drøm fra da jeg var helt lille har altid været at spille for førsteholdet på Camp Nou. Endelig er drømmen gået i opfyldelse og jeg glæder mig meget til at komme i gang'.

'Jeg kan godt lide, at man sammenligner mig med Piqué, men faktum er, at ingen kan sammenlignes med Piqué. Jeg skal først til at begynde min professionelle karriere i Barca, og han har været den bedste gennem 10 år. At han skal være min holdkammerat er meget stort for mig'.

'Jeg forlod Barca for fire år siden, fordi jeg følte, at der ikke var det store fokus på ungdomsholdene. Derudover blev jeg præsenteret for et meget attraktivt sportsligt projekt i City, som tiltalte mig. Jeg er meget tilfreds og glad for hvordan min ophold i Manchester er gået. Jeg er glad for alt det jeg har oplevet og lært'.

'Fra den første dag hvor jeg besluttede, at jeg ikke ville forlænge med Manchester City, har det hele tiden stået klart, at jeg ville tilbage til Barca. Det startede for cirka et år siden. Jeg ved, at der har været problemer i Barca, men min drøm er at få succes i Barca og den drøm har jeg fulgt'.

.:FORSIDE:.