fbpx
Annonce

Frenkie de Jong: 'Vi vil løfte det første trofæ'

Rune Stentoft Arlbjørn - 17.04.21

// Frenkie de Jong


cdrebp

Frenkie de Jong er en af de markante profiler hos Barca. Derfor har han taget en snak med den catalanske avis Ara op til den store finale i Copa del Rey mod Athletic Club Bilbao. Læs her hvad hollænderen havde at sige.

'Vi har været kede af det i nogle dage efter El Clásico, men nu bliver vi nødt til at rejse os. Vi har en spændende udfordring foran os. Vi har mulighederne for at vinde ligaen og vi vil løfte det første trofæ lørdag aften. At vinde Copa del Rey er meget vigtigt. Vi har allerede tabt Supercuppen, så nu skal vi reagere' indledte han.

'Jeg ser en god fremtid for Barca. Vi har udviklet os i den rigtige retning, selvom der har været mange ting, som ikke har afhængt af spillerne, men når du er i Barca, så skal du vinde titler. Hvis vi ikke vinder titler, så er sæsonen ikke god' tilføjede han.

Læs hvad De Jong ellers havde at sige:

At spille i forsvaret:
'Når jeg spiller i forsvaret, så må jeg ændre den måde jeg spiller på, for der kan jeg ikke tage lige så mange risici. Uanset hvor jeg spiller prøver jeg altid at være den samme spiller. Jeg tror ikke, at jeg kan miste bolden, når jeg har den'.

Messi:
'Det er klart for mig, at han er den bedste spiller jeg nogensinde har set. Da jeg var 12 år gammel var han allerede den bedste spiller i verden. Nu er jeg 23 år og han fortsætter med at være den bedste. Det handler ikke kun om hans talent, men også hans mentalitet'.

Situationen i Barca:
'Der er sket en masse siden jeg kom til Barca. Præsidenten, der hentede mig til klubben, er her ikke mere, og så er der pandemien. Det har været svære tider for Barca, men mit job er at fokusere på at spille. Jeg er glad for at være i Barca'.

Laporta:
'Jeg kender ham ikke så godt, men ud fra det jeg har set, så er han en meget optimistisk person. Han er en af dem som altid er positiv. Han bringer god energi og det er godt'.

Pedri:
'Han er fantastisk og han er meget talentfuld. Han tager allerede ansvar selvom han kun er 18 år gammel. Det er helt utroligt hvordan han spiller. Det kan alle se'.

Busquets:
'Han har hjulpet mig meget. Før jeg kom til Barca talte han med mig og forklarede mig nogle ting. Jeg er ham meget taknemmelig. Han er en strålende spiller, som udfører vigtige opgaver på banen. Og det vil han fortsætte med at gøre' afsluttede De Jong.

cdrebp

.:FORSIDE:.