Frenkie De Jong slår rekorder til træning

Anders Lang Jensen - 13.10.19

© Getty Images

Barca sommertilgang Frenkie De Jong har blot været i det catalanske i nogle måneder, men midtbanetalentet har allerede imponeret stort. Specielt på klubbens fysiske statistikker sætter hollænderen de andre til vægs.

Frenkie De Jongs kvaliteter på bolden er ikke nogen overraskelse, men spillerens fysiske styrke er måske en overset faktor. Klubbens daglige træning er under stor kontrol, og en lang række teknologiske data bliver hevet ud af hver enkelt spiller og deres fysiske præstationer.

Og her gør den tidligere Ajax-stjerne sig, ifølge avisen AS, rigtig godt bemærket. Ifølge avisen er De Jong nemlig den spiller, der til træning dækker flest områder på banen, vinder flest bolde, den hurtigste til restitution, besidder mest aerob kapacitet og har de mest alsidige heart maps.

Klubbens trænere er ifølge AS dybt imponerede over hollænderens fysiske tilstand, og kilder fra det catalanske tilføjer til avisens historie, at man internt på Camp Nou beskriver De Jong som et ’bæst’ rent fysisk og arbejdsmæssigt.

.:FORSIDE:.