fbpx

Frenkie de Jong: 'Nu skal vi fortsætte de gode takter'

Simon Arun Vrábel - 20.09.23

// Frenkie de Jong

Frenkie de Jong var tirsdag aften den første til at møde pressen efter Champions League-sejren over Royal Antwerp, og selvom hollænderen var glad for sejren, så lod han sig ikke rive med af journalistens optimisme for holdet.

Barca kunne næppe have ønsket sig en bedre start på dette års Champions League med en 5-0 sejr hjemme på Montjuïc, men Frenkie de Jong mindede om, at det blot var holdets første kamp i gruppespillet, og at intet endnu er afgjort.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Vi har i dag fået en god start på dette års Champions League, og vi har et rigtigt godt hold. Nu skal vi forsætte de gode takter og hvis vi gør det kan vi kæmpe med om mange ting. Det her var dog blot den første kamp, og det gode spil skal vi også vise i de kommende kampe. Det er for tidligt at sætte langsigtede mål' indledte den 26-årig hollænder inden han blev spurgt ind til João Félix og João Cancelos præstationer.

'João Félix har masser af kvalitet og det viser han os i øjeblikket. Jeg håber, at han forsætter sådan her i de kommende kampe, og hvis han gør det, så kommer han til at bidrage med meget. Cancelo er højreback, men alligevel giver han os en hel masse centralt på banen. Han har mange kompetencer også i angrebet', afsluttede Frenkie de Jong.

Den hollandske midtbanespiller blev skiftet ud efter 58 minutter til fordel for Oriol Romeu. På daværende tidspunkt var kampen reelt lukket, da Gavi kort forinden havde scoret til stillingen 4-0.

.:FORSIDE:.