France Football fjerner afstemning om Ballon d'Or

FCBARCELONA.DK - 11.10.18

France Football, som står for Ballon d'Or, lavede forleden en stor afstemning med de 30 nominerede spillere til prisen. Messi indtog en klar førsteplads med 48% af stemmenerne, men nu er afstemningen fjernet.

Det er som bekendt det franske magasin France Football, som ved hjælp af udvalgte journalister giver Ballon d'Or til verdens bedste spiller 2018. Tidligere på ugen oprettede magasinet en afstemning hvor alle brugere kunne deltage og her var der ikke noget at tage fejl af.

Afstemningen fik samlet set næsten 1 million stemmer og her var det Lionel Messi, som med 48% af stemmerne tog en klar førsteplads. Mohamed Salah fulgte som nummer to med 31%, mens Ronaldo som nummer tre fik 8%.

Om France Football var skuffet over resultatet vides ikke, men af ukendte årsager valgte det franske magasin at fjerne afstemningen fra deres side onsdag morgen. Der spekuleres i, at France Football frygter en miskreditering af deres prisuddeling, da de mange fodboldfans i verden tydeligvis mener, at Lionel Messi er verdens bedste, mens de seneste priser derimod er gået til Luka Modric, som objektivt set ikke er i nærheden af Messi, men dog havde et flot år for Real Madrid og Kroatien.

Vinderen af Ballon d'Or 2018 kåres den 3. december i Paris.

.:FORSIDE:.