fbpx
Annonce

Fra på mandag kan alle Barcas spillere træne sammen

FCBARCELONA.DK - 27.05.20

// Træning


I denne uge træner Barcas spillere i to grupper, hvor der maksimalt må være 14 mand i hver, men fra på mandag af, er det tilladt at samle alle spillerne ved træningen, for første gang i næsten tre måneder.

Det er de spanske myndigheder der i dag bekræfter, at det fra mandag bliver tilladt at træne på næsten helt normal vis, i hvert fald når det gælder antallet af spillere på banen på samme tid. Træningen vil fortsat være omfattet af forholdsregler omkring hygiejne for at undgå coronasmitte.

Da træningen startede op efter coronapausen var det kun tilladt med individuelle øvelser, hvilket senere blev ændret til træning i mindre grupper på maksimalt ti mand. Det blev senere ændret til grupper på 14 mand, hvilket har givet mulighed for mere kvalitet i træningen.

Nu er man så klar til næste skridt, der betyder fuldtallig træning, hvilket altså kan ske fra på mandag den 1. juni. Herfra vil der være små to uger til den forventede ligaopstart.

.:FORSIDE:.