fbpx

Første startopstilling i 21 år uden en catalaner

FCBARCELONA.DK - 01.12.23

// Porto

Glæden var stor efter Barcas sejr over Porto i tirsdags, men de lokale medier har samtidig konstrateret, at startopstillingen var uden en eneste catalaner og med kun en enkelt spiller fra egne ungdomsrækker.

Xavis fokus på klubbens unge talenter fra La Masia har været rost denne sæson, men det var ikke noget man så til, da han i tirsdags satte holdet til den uhyre vigtige kamp mod Porto i Champions League gruppespillet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Her var målmand Iñaki Peña den eneste med en fortid i klubbens akademi La Masia, mens de øvrige er hentet ind udefra. Der er er tale om Araujo, Koundé, Martínez, Cancelo, De Jong, Gündogan, Pedri, Raphinha, Lewandowski og Felix.

Iñaki Peña er fra Alicante og er derfor ikke catalaner, så Xavi valgte således at indlede kampen uden en eneste af hans egne landsmænd. Her kunne han have peget på Romeu, Balde, Sergi Roberto og Lamine Yamal, men de tog alle plads på bænken.

Man skal tilbage til 2002 for at finde seneste eksempel på en startopstiling uden en catalaner. Det skriver avisen Mundo Deportivo. Det var i en Champions League semifinale mod Real Madrid, hvor startopstillingen bestod af Bonano, Reiziger, Abelardo, Frank de Boer, Motta, Rochemback, Cocu, Luis Enrique, Overmars, Kluivert og Saviola.

Xavi valgte i løbet af kampen mod Porto at sende Balde og Yamal på banen, så La Masia blev trods alt repræsenteret i opgøret, hvor Romeu og Sergi Roberto slet ikke kom på banen.



.:FORSIDE:.