Første ord fra Rabiot siden PSG-udstødelse

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 16.03.19

© Getty Images

Man har ikke set meget til Adrien Rabiot, siden han blev udstødt fra PSG's førsteholdstrup, efter at have afslået en hver form for kontraktforlængelse, muligvis for at skifte til Barca. Nu har han endelig brudt tavsheden.

Adrien Rabiot har ikke været udtaget for PSG siden slutningen af 2018, som følge af at den franske midtbanespiller gjorde det klart for pariserne, at han ikke ønskede at forlænge sin kontrakt, der udløber til sommer. Efter et vintertransfervindue fyldt med en masse polemik om Rabiots fremtid, har rygterne sidenhen lagt sig, og man har ikke set meget til den 23-årige spiller. Det er dog en kendsgerning, at Rabiots dage i PSG er talte.

Om sin mindre iøjenfaldende rolle i medierne udtale den unge franskmand: 'Det er ikke fordi jeg gemmer mig, jeg er til disposition for klubben. Hvis jeg måtte spille, ville jeg gøre det. Jeg har altid været en klubmand' udtalte Rabiot.

Om PSG's tidlige exit i Champions League kommenterede Adrien Rabiot noget kortfattet: 'Jeg brød mig ikke om det, det var skuffende.' Der er dog næppe tvivl om, at forholdet mellem Rabiot og PSG er temmelig anstrengt.

Om fremtiden bliver i Barca, bliver nok et af sommerens varmeste emner.

.:FORSIDE:.