Forhandlingerne med PSG om Torres meldes i gang
Søren Wennerwald - 10.08.26
Samtlige sportsmedier i Catalonien og Spanien melder samstemmende om forhandlinger mellem PSG og Barca om Ferran Torres. Første tilbud blev hurtigt afvist, men de to klubber meldes i god dialog om angriberen.
Ferran Torres ser ud til at have sikker kurs mod Paris Saint-Germain, hvor træner Luis Enrique har bedt sin klub om at gøre en indsats for at hente den spanske verdensmester.
Artiklen fortsætter under annoncen
Avisen Mundo Deportivo er blandt de medier, der fortæller, at første bud fra PSG lød på 40 mio. euro plus 10 mio. euro mere i variabler. Det tilbud var man ikke tilfredse med i Barcelona, og det fik den franske klub hurtigt at vide.
Barca ønsker angiveligt at nærme sig de 60 mio. euro i samlet pris, og dermed er det 10 mio. euro, der skiller parterne. Det er et beløb, som de bør kunne finde en løsning på.
Derfor behøver det ikke at tage lang tid at blive enige, for Barca ønsker ikke at trække et skifte i langdrag. Når Torres selv ønsker at komme væk et år før hans kontrakt udløber, handler det udelukkende om at få det bedst mulige ud af forhandlingerne.
© Getty Images// Ferran Torres