fbpx
Annonce

Florentino Pérez forsvarede Barca i interview

Simon Arun Vrábel - 17.06.22

// Real Madrid

Et eksklusivt interview med Real Madrid præsidenten Florentino Pérez endte lidt spøjst og meget spontant med at handle om præsidentens syn på situationen i Barca, hvor han forsvarede og støttede catalanerne.

Selvom det er meget normalt, at præsidenterne for både Real Madrid og Barca ofte sender stikpiller til hinanden igennem medierne, så er det ikke normalt, at de afgiver hele interview. Ikke desto mindre endte et eksklusivt interview i El Chiringuito TV med, at Real Madrid præsident gav sit besyv på flere emner i den catalanske storklub.

Florentino Pérez svar var ganske korte, men samtidig ganske markante, da han kom ind på interessante emner vedrørende klubbens økonomi, Lewandowski, Gavi og Messi.

Artiklen fortsætter under annoncen


Laportas arbejde i klubben
'Laporta har oplevet et utroligt stort pres i forhold til at underskrive CVC-aftalen, men Barca er en seriøs klub og de kan klare presset. Faktisk er Barca én af de største klubber i verden og selvom de i øjeblikket gennemlever en svær tid, så vil de klare sig igennem det. Der er visse ting, som man bliver nødt til at gøre, når man står i en økonomisk svær situation. Laporta har været i gang i et års tid, men tingene løser sig ikke henover en enkelt nat. Hvis vi har tålmodighed ser vi nok få nogle fantastiske Clásicos igen'.

'Barca er ærkerival til Real Madrid, men vores to klubber er de største i verden, så der er ingen grund til at lægge et unødvendigt pres på Barca. Hvis Barca forsvinder forsvinder Real Madrid også. Vi ønsker alle, at Barca vil rejse sig igen, for det vil gavne spansk fodbold'.

Barcas interesse i Lewandowski
’Om Barca har råd til at købe Lewandowski? Det ved jeg ikke. Jeg er ikke sportsdirektør i Barca, men de må gøre hvad de mener er det bedste at gøre og de må da gerne købe ham. Han er god, men han er ikke gratis.’

Om Messis afsked med Barca og La Liga
'Den slags sker. De er også kun mennesker og det er meget naturligt, at de græder og er kede af det. Vi så det samme for nylig da Marcelo forlod os.’

Kunne Real Madrid finde på at hente Gavi hvis muligheden bød sig?
'Det må du spørge Jose Angel Sanchez om, han er vores sportsdirektør'.

Javier Tebas udtalelser om Barca
'Det virker som om, at det er dem i La Liga, som fortæller Barcas sportsdirektører hvem de kan købe og hvem de ikke kan købe. At de undervurderer Barca og lægger et pres på dem er absurd'.

.:FORSIDE:.